E-bibliotek

 E  bibliotek

Fransk Litteratur

Vi oversætter franske bøger, vi synes er gode

 

Forlaget Chataigne har i mange år produceret materiale til franskundervisning - spil, bøger, film og grammatikker.

For fremtiden har vi valgt at koncentrere vores indsats omkring oversættelse af fransk litteratur. Foreløbig har vi disse titler:

Jean de la Ville de Mirmont: Søndag og andre fortællinger

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som papir- og e-bog.

Køb hos saxo.com


”Jean Dézert er som en bror for mig”, har den meget omtalte, nulevende franske forfatter Michel Houellebecq udtalt om hovedpersonen i romanen Søndag, fordi han er i stand til at undslippe fortvivlelsen ved hjælp af tomhed. At forholde sig til tilværelsens meningsløshed er netop et gennemgående tema både i romanen og de noveller vi har valgt at udgive i denne bog.







Hent E-bogen gratis her:


SØNDAG.epub

Selvom Jean de la Ville de Mirmonts forfatterskab er af begrænset omfang, er han på mange områder blevet betragtet som en forløber. Hans beskrivelse af gennem-snitlige, middelmådige mennesker trækker linjer til forfattere i Tyskland og Centraleuropa som Döblin, Hašek, Kafka og Musil. Det ensomme og fremmedgjorte storbymenneske genfinder vi hos eksistentialistiske forfattere som Albert Camus. Nogle har endda kaldt ham en Becket før Becket.


Læs mere


Irène Némirovsky: Blodrus og andre noveller

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som papir- og e-bog.

Køb hos saxo.com


Irène Némirovsky fokuserer på mennesker hvis livsbane af en eller anden grund bliver forstyrret. De befinder sig i situationer som kan vende op og ned på deres tilværelse, men hvor de samtidig er påvirkelige eller lader sig fange i en ruslignende tilstand.

Némirovsky fremstiller dem med psykologisk dybde og indlevelse, ofte med bidende ironi i forhold til det velbjergede borgerskab.








Hent E-bogen gratis her:


Blodrus.epub

Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris. På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Som noget ganske usædvanligt får hun i 2004 tildelt Renaudot-prisen for sin sidste roman Suite française.




Montesquieu: BREVE FRA TO PERSERE I PARIS

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som papir- og e-bog.

Køb hos saxo.com




”Paris er lige så stor som Ispahan. Husene er så høje, at man skulle tro de udelukkende var beboet af astrologer. Du kan sikkert forestille dig, at en by der er bygget op i luften med seks eller syv huse oven på hinanden, er utrolig tæt befolket og at der er en pæn trængsel, når alle er kommet ned på gaden.”
” Kongen er for øvrigt en stor troldmand. Han udøver sit herredømme selv over sine undersåtters tanker, han får dem til at tænke, som han vil. Hvis han kun har én million i sit skatkammer og han har brug for to, behøver han blot at overbevise dem om at én mønt er ligeså så meget værd som to og de tror ham.”

Vi oplever Paris og franskmændene set med to perseres øjne, Usbek og Rica, under deres ophold i byen 1712-1720. Montesquieu hævder selv, at hans rolle udelukkende har været at oversætte de to perseres breve, men det kunne jo også være en behændig måde at kritisere sin samtid på.



Hent E-bogen gratis her:


Montesquieu.epub





Montesquieu (1689-1755)


Montesquieu, oprindeligt hed han Charles-Louis de Secondat, er nok mest kendt herhjemme på grund af den indflydelse, hans store værk De l’Esprit des Lois (Om lovenes ånd) har haft for vores opfattelse af demokrati. Det var nemlig Montesquieu, der udviklede de grundlæggende tanker for magtens tredeling – den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt.

Han blev født den 18. januar 1689 på slottet La Brède i nærheden af Bordeaux. Familien tilhørte den såkaldte kjoleadel. Han gik i skole i Juilly nordøst for Paris og studerede bagefter jura i Bordeaux og Paris. I en alder af 25 år blev han medlem af højesteretten i Bordeaux. Året efter giftede han sig med en protestantisk pige, Jeanne de Lartigue, der var udstyret med en anselig medgift. Ved sin onkels død i 1716 fik han overdraget dennes embede som præsident for højesteret, hans formue og navnet Montesquieu.




En gruppe franske krigsfanger flygter under 2. verdens-krig fra en lejr i Tyskland og forsøger at komme tilbage til Frankrig. For at undgå at blive opdaget beslutter de at vandre om natten og holde sig skjult om dagen. Men hvordan påvirker det den enkelte og det indbyrdes forhold i gruppen at skulle forsøge at overleve i fjendeland?










Hent E-bogen gratis her:


Natlig færd.epub

Emmanuel Bove debuterede med stor succes som romanforfatter i 1924 i en alder af 26 år. Få år senere modtog han én af sin samtids fineste litterære priser.
   I de følgende år udgav han en række romaner og noveller, her iblandt ”Fornemmelsen” (Le pressentiment, 1935). Bogen blev i 2006 filmatiseret af Jean-Pierre Darroussin.
   Under besættelsen nægtede Emmanuel Bove at udgive bøger i Frankrig. Han førsøgte at komme til London via Nordafrika, men kom til at tilbringe 2 år i Algier. Her skriver han sine tre sidste romaner Le Piège (Fælden), Départ dans la nuit (Natlig færd) og Non-lieu.
I oktober 1944 vendte han tilbage til Frankrig, men svækket af diverse infektionssygdomme dør han i Paris den 13. juli 1945, 47 år gammel.



Emmanuel Bove: Natlig færd 

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som Papirbog og e-Bog.

Køb hos saxo.com


Irène Némirovsky: Filmfortælling og andre noveller 

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som Papirbog og e-Bog.

Køb hos saxo.com

”Hvor er livet sært! Tænker I somme tider på at for hver af os er der på et givet tidspunkt sket noget som har drejet vores skæbne i den ene eller den anden retning?”


Hovedpersonerne i Irène Némirovskys noveller oplever et flashback og ser sig pludselig indhentet af fortiden. En oplevelse har haft afgørende betydning for deres liv, men var der tale om skæbne eller tilfældighed, og kunne deres liv have formet sig helt anderledes?




Hent E-bogen gratis her:


Filmfortælling.epub

Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris.

På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Både læsere og anmeldere har været enige om at anerkende hendes talent.

 



Vi befinder os i 1920’ernes Frankrig, hvor pengene hurtigt skifter hænder. Hr. Kampf har tjent en formue ved heldige spekulationer på børsen og han og hans hustru beslutter at afholde et storstilet bal for at markere deres sociale opstigning.

For deres 14-årige datter Antoinette er forventningerne store til det kommende bal. Det indfrier alle pubertetspigens drømme og fantasier. Men moderen sig nej. Antoinette må ikke deltage. Forholdet mellem den selvoptagne mor og den underkuede datter er mildest talt dårligt. Datterens hævn bliver uventet men grusom.





Hent E-bogen gratis her:


Ballet.epub


Irène Némirovsky er født i Kiev i 1903. I kølvandet på Oktoberrevolutionen flygter hun og hendes familie til udlandet og slår sig ned i Paris.

På grund af sin jødiske afstamning bliver hun under den tyske besættelse deporteret til koncentrationslejren Auschwitz, hvor hun dør i 1942. Bag sig har hun en enestående litterær karriere. Både læsere og anmeldere har været enige om at anerkende hendes talent.

 


 

Irène Némirovsky: Ballet

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som Papirbog og e-Bog.

Køb hos saxo.com

 

 

 


Joseph Bridet forsøger at komme til London for at slutte sig til general Charles de Gaulle og de Frie Franske Styrker. Men hvem kan man stole på? Med voksende hastighed bliver han hvirvlet ind i et uigennemskueligt og livsfarligt bureaukrati, der er gennemsyret af frygt og mistillid.


Vi befinder os i Frankrig i sommeren 1940. Landet er blevet løbet over ende af Hitlers tropper og er nu opdelt i to zoner. Den nordlige zone er under tysk kommando, mens resten af landet, den såkaldt frie zone, bliver styret fra Vichy af en samarbejdsvillig fransk regering under ledelse af Marskal Pétain.



Hent E-bogen gratis her:


Fælden.epub





Emmanuel Bove: Fælden

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som Papirbog og e-Bog.

Køb hos saxo.com


Charles Benesteau lever i et trygt, borgerligt miljø med hustru og børn. Han har ingen økonomiske problemer, er afholdt af familien og respekteret af kolleger.

 

En dag beslutter han at forlade det hele for at leve på en helt anden måde blandt ganske almindelige mennesker.


Det viser sig at være mere problematisk, end han havde troet.






Hent E-bogen gratis her:


Fornemmelsen.epub

Emmanuel Bove: Fornemmelsen

På dansk ved Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen


Fås både som Papirbog og e-Bog.

Køb hos saxo.com

Emmanuel Bove debuterede med stor succes som romanforfatter i 1924 i en alder af 26 år. Få år senere modtog han én af sin samtids fineste litterære priser.

   I de følgende år udgav han en række romaner og noveller, her iblandt ”Fornemmelsen” (Le pressentiment, 1935). Bogen blev senere i 2006 filmatiseret af Jean-Pierre Darroussin.

   Under besættelsen nægtede Emmanuel Bove at udgive bøger i Frankrig. Han førsøgte at komme til London via Nordafrika, men kom til at tilbringe 2 år i Algier. I oktober 1944 vendte han tilbage til Frankrig, men svækket af diverse infektoriske sygdomme, dør han i Paris den 13. juli 1945, 47 år gammel.