16.07.1940 :
Tyskerne beslutter at udvise jøder fra Alsace til den frie zone. 17 783
bliver overført hertil.
22.07.1940:
Lovdekret fra Vichyregeringen om revision af indfødsretten. Revisionen
omfatter alle der har opnået fransk statsborgerskab siden bekendtgørelsen
af lov af 10. august 1927 om nationalitet. Mere end 7000 jøder bliver
frataget deres indfødsret.
27.08.1940:
Ophævelse af Marchandeau-loven af 21. april 1939 som forbød antisemitisk
propaganda i pressen.
27.09.1940:
Første tyske forordning der foreskriver registrering af jøder i den
besatte zone inden den 20. oktober 1941. Registreringen slutter den 19. og
er anledningen til at den øverste politimyndighed i Paris opretter et
særligt Jødiske Kartotek.
03.10.1940:
Lov fra Vichyregeringen om jøders retsstilling. Loven udelukker jøder fra
alle stillinger i det offentlige og alle kunstneriske erhverv. Loven
fastslår begrebet jødisk race, hvor den tyske forordning af 27. september
kun henviste til jødisk religion. Jødernes retsstilling offentliggøres i
Statstidende den 10. oktober 1940.
04.10.1940:
Lov der giver præfekterne magt til at internere udlændinge af jødisk race.
07.10.1940:
Ophævelse af ”Crémieux-forordningen” fra 24. oktober 1870, der anerkendte
jøder i Algeriet som franske statsborgere.
18.10.1940:
Den anden tyske forordning der foreskriver registrering af alle jødiske
virksomheder. Forordningen offentliggøres den 24. oktober og afslutningen
på registreringen fastsættes til den 31. oktober 1941.
19.10.1940:
Politidirektøren pålægger alle erhvervsvirksomheder at anbringe et gult
skilt i vinduet hvorpå der med sorte bogstaver står skrevet: ”Judisches
Geschäft”.
I forlængelse af en beslutning fra den tyske militære ledelse af 13.
oktober beordrer politidirektøren alle jøder til inden den 7. november at
henvende sig på deres lokale politistation for at modtage
legitimationskort med betegnelsen ”Jøde” anført med røde bogstaver.
23.10.1940:
I departementet Seine overdrager politidirektøren til den tyske militære
administration at registrere de jødiske erhvervsvirksomheder. Der
registreres 7737 enkeltmandsfirmaer og 3456 virksomheder drevet som
selskaber.
29.03.1941:
På tysk foranledning oprettes en særlig Kommission for jødiske spørgsmål,
der får til opgave at finde frem til og forhindre jøders indflydelse på
centrale områder, både i det private og det offentlige. Kommissionen skal
administrere jøders formue indtil de bliver udvist. Kommissionen får til
opgave at sørge for en ”arisk økonomi”, at udarbejde den anti-jødiske
lovgivning og overvåge at den gennemføres.
26.04.1941:
Tredje tyske forordning angående forholdsregler mod jøder. Denne
forordning giver en ny definition på ”jøde” og udvider forbuddene mod
udøvelse af erhverv til at gælde hele den private sektor. Denne forordning
bliver fulgt op af de første razziaer.
29.05.1942:
Offentliggørelse af den tyske forordning om at alle jøder i den besatte
zone skal bære en gul stjerne.
|